Af listen umiddelbart nedenfor fremgår de af årets tilsynsbesøg på voksenområdet, der er gennemført til dato. Ved at klikke på det enkelte besøg kan man læse, hvilken type institution mv. der var tale om, om tilsynsbesøget havde et særligt fokus, om besøget var varslet eller uvarslet, og hvor mange samtaler vi havde med indsatte, beboere, patienter mfl., med pårørende mfl. (pårørende, værger, bistandsværger og patientrådgivere) og med ansatte foruden med ledelsen. Ombudsmanden samarbejder inden for OPCAT[1] med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder (IMR), som bl.a. deltager i tilsynsbesøg. Derfor fremgår det også, om DIGNITY og/eller IMR deltog i besøget. Hvis besøget er afsluttet, er der herefter et link til ombudsmandens afsluttende brev, og efterfølgende præsenteres eventuelle anbefalinger, der er givet til institutionen. Hvis et afsluttet besøg har givet anledning til, at der samtidig er rejst sager af egen drift, er dette også anført.
Efter listen over de gennemførte tilsynsbesøg følger en oversigt, hvor det først fremgår, hvor mange af årets tilsynsbesøg der er gennemført til dato. Derefter vises, hvor mange samtaler vi i forbindelse med besøgene har haft med indsatte, beboere, patienter mfl., med pårørende mfl. og med ansatte. Oversigten viser også, hvor mange af besøgene henholdsvis DIGNITY og IMR deltog i. Derudover fremgår antallet af besøg, der var henholdsvis varslede og uvarslede, og hvor mange besøg der til dato er afsluttet henholdsvis med og uden anbefalinger. Endelig vises antallet af endnu ikke afsluttede besøg.
[1] OHCHR | Optional Protocol to the Convention against Torture (OPCAT)