Kommuner kan ikke undlade at partshøre naboer med henvisning til byggeretten

13-12-2023

I de senere år har Folketingets Ombudsmand behandlet flere sager om kommuners praksis vedrørende partshøring af naboer i byggesager. Kommunerne havde i sagerne skrevet til borgerne, at der ikke partshøres, når et byggeri overholder byggeretten.

Seneste eksempel er fra dette efterår, hvor Jammerbugt Kommune oplyste til en nabo til et byggeri, at kommunen ikke foretog høring, når byggeriet holdt sig inden for byggeretten og ikke afveg fra, hvad der kunne forventes på en grund.

På baggrund af sagerne understreger ombudsmanden, at pligten til at partshøre efter forvaltningsloven forudsætter, at der foretages en konkret og samlet vurdering af, om naboer mv. har en væsentlig og individuel interesse i en sag, og at det ikke er i overensstemmelse med partshøringspligten i forvaltningsloven generelt at undlade partshøring af naboer mv., alene fordi byggeretten er overholdt.   

”Det kan være generende at være nabo til et byggeri, hvor der for eksempel bygges i højden eller i bredden. Der kan bl.a. være væsentlige gener i form af indblik til ens bolig eller skyggefald på ens grund, ligesom udsigten kan blive begrænset. Det er derfor vigtigt, at en kommune foretager en konkret og individuel vurdering af, om f.eks. en nabo er part i sagen og har krav på at blive partshørt, så naboen kan varetage sine interesser og samtidig medvirke til at sikre, at kommunen træffer sin afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

De konkrete sager

Hjørring Kommune havde en praksis, hvor der ikke blev foretaget partshøring i byggesager, hvis det blev vurderet, at byggeretten for det pågældende byggeri var overholdt. Kommunen oplyste, at den – på baggrund af ombudsmandens henvendelse – havde igangsat et arbejde med at udarbejde en ny praksis for partshøring i byggesager med udgangspunkt i partshøringspligten efter forvaltningsloven.

Silkeborg Kommune havde i flere breve til en borger skrevet, at kommunen ikke foretog partshøring af naboer, når byggeretten var overholdt. Kommunen oplyste over for ombudsmanden, at det er praksis i hver enkelt byggesag at foretage en vurdering af, om en eller flere naboer er væsentligt og individuelt berørt af et byggeri, uanset om byggeretten er overholdt. Der havde dog hos enkelte medarbejdere været usikkerhed om spørgsmålet, og i den konkrete sag havde det medført et svar, som ikke var udtryk for kommunens praksis på området.

Jammerbugt Kommune havde oplyst til en nabo til et byggeri, at kommunen ikke foretog høring, når byggeriet holdt sig inden for byggeretten og ikke afveg fra, hvad der kunne forventes på en grund. Ifølge kommunens udtalelse til ombudsmanden var der tale om en uhensigtsmæssig formulering i den konkrete sag, der ikke var i overensstemmelse med kommunens praksis.

 

Yderligere oplysninger:

 Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 

Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12

Fakta

Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet vedkommende lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. 

Af overblik #14 om partshøring af naboer i byggesager i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside fremgår bl.a. følgende:

”Partshøring af naboer i byggesager har til formål at sikre, at naboen kan varetage sine interesser i sagen. Derudover er partshøring en vigtig del af kommunens pligt til at sørge for, at en sag er tilstrækkelig oplyst, før der træffes afgørelse i sagen. Naboen vil ofte have en viden, som kommunen ikke har, om navnlig de faktiske forhold i området og det allerede eksisterende byggeri. Partshøringen af naboen sikrer således, at kommunen har det bedst mulige grundlag for at træffe en korrekt afgørelse.

Man kan spørge, om partshøring ikke er overflødig og reelt vildledende i sager, hvor bygherren – ud fra de oplysninger, kommunen har – har krav på at få en byggetilladelse, og hvor naboen derfor ikke kan ændre på udfaldet af sagen.

Hertil kan man først og fremmest sige, at kravet om partshøring bl.a. bygger på det grundlæggende hensyn, at myndigheden skal sørge for, at den, der er part i en sag, ved, at sagen verserer, når det har betydning for partens mulighed for at varetage sine interesser.

Naboen ved ofte ikke, at en byggesag eksisterer, før byggeriet går i gang, og partshøringen er derfor med til at sikre, at naboen får kendskab til sagen og kan varetage sine interesser, før kommunen udsteder en byggetilladelse.

I forhold til det mere praktiske omkring partshøringen kan der i nogle tilfælde være grundlag for, at kommunen i partshøringsbrevet til naboen oplyser, at bygherren på det foreliggende grundlag har ret til at opføre det ansøgte byggeri e.l.

Herudover vil naboen i nogle tilfælde have oplysninger, som kan ændre på afgørelsen, f.eks. hvis ansøgningen ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.  

Selv om naboens oplysninger ikke kan ændre på, at kommunen skal give en byggetilladelse, er det heller ikke udelukket, at naboen kan påvirke kommunens afgørelse, f.eks. ved at der – om muligt – knyttes vilkår til byggetilladelsen, som kan afbøde generne for naboen.”