Hvis du ringer til ombudsmanden, vil du normalt ikke blive stillet direkte om, men der vil blive lagt en besked, og en medarbejder vil ringe tilbage til dig. Vi bestræber os på at ringe tilbage samme dag, men vi kan ikke love at ringe på et bestemt tidspunkt.
Hvis du møder op, kan der forekomme kort ventetid.
Du skal være opmærksom på, at ombudsmanden behandler klager på skriftligt grundlag. Du kan derfor ikke forvente at få en vurdering af din sag i telefonen, eller hvis du møder op.
Medarbejderen kan normalt kun vejlede dig om de almindelige betingelser for at klage til ombudsmanden, og om hvordan man gør det.
Hvis du vil klage, skal du sende en klage, selv om du har talt med en medarbejder hos ombudsmanden.
Den medarbejder, du taler med, kommer ikke nødvendigvis til at behandle din klage.
Uanset hvordan du henvender dig til Folketingets Ombudsmand, beder vi dig om altid at opgive dit fulde navn og din adresse. Som led i sagsbehandlingen har vi brug for at vide, hvem der henvender sig.
Før du klager