Ombudsmanden har til opgave at følge udviklingen i ligebehandling af mennesker med handicap. Opgaven løses bl.a. ved tilsynsbesøg i offentlige anlæg og bygninger, hvor målet er at sikre inklusion af fysisk handicappede – det vil sige, at handicappede borgere har adgang til offentlige faciliteter på lige fod med andre.
Ombudsmanden følger med i spørgsmål om ligebehandling af mennesker med handicap og påtaler eventuelle problemer, når han har kompetence til det. Det har Folketinget bedt om – senest da Folketinget gennemførte FN’s handicapkonvention i 2010.
Samtidig udpegede Folketinget Institut for Menneskerettigheder til at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af konventionen. Denne opgave løser Institut for Menneskerettigheder sammen med Det Centrale Handicapråd og Folketingets Ombudsmand.
Temarapport om handicaptilgængelighed 2024 - Sundhedscentre
Ombudsmanden følger området på flere måder: