Sådan klager du til Folketingets Ombudsmand

Inden du går videre til oplysningerne om, hvordan du klager, er det vigtigt, at du har læst ”Før du klager til Folketingets Ombudsmand”.

[Boks tjek. Jeg har læst ”Før du klager til Folketingets Ombudsmand” derefter

videre. ?]

Det skal du have klar, hvis du vil klage

  • Dine kontaktoplysninger (navn, adresse og evt. personnummer). - Ombudsmanden behandler ikke anonyme klager.
  • De relevante bilag. - Se her, hvad det er.

Du kan sende bilag til ombudsmanden i almindelige formater som pdf, doc, docx, jpg, xps og png. Undgå venligst at sende filer i et format, hvor særlige programmer er nødvendige for at åbne filerne. Det kan forsinke behandlingen af klagen, og man kan blive bedt om at sende materialet igen.

Det skal din klage indeholde

Ud over dine kontaktoplysninger og de relevante bilag, skal du oplyse hvilke(n) myndighed(er) du vil klage over. Se her.

Du behøver ikke at skrive en lang klage, men skriv gerne kort og med dine egne ord, hvad du er utilfreds med, eller hvad du mener, at myndighederne har gjort forkert. Det er ikke nødvendigt at bruge juridiske ord og udtryk, og du behøver ikke at bruge en advokat. Erfaringen er, at brug af kunstig intelligens (chatbots) til at skrive en klage, ofte gør, at klagen rent juridisk bliver svær at forstå, også selv om den umiddelbart ser velskrevet og korrekt ud. 

Du kan klage ved at

  • Udfylde og sende det elektroniske klageskema – se link nedenfor – og vedhæfte de relevante bilag.
  • Sende Digital Post – se link nedenfor – og vedhæfte de relevante bilag.
  • Sende et almindeligt brev med de relevante bilag.

Hvis du sender en almindelig mail med de relevante bilag til os, er det vigtigt, at du oplyser dit navn og din adresse, og du må forvente at vi svarer dig på Digital Post. Hvis du er undtaget fra Digital Post, svarer vi pr. brev. Det skyldes, at kommunikation pr. mail kun er tilstrækkelig sikker, hvis man bruger en sikker forbindelse, dvs. Digital Post eller en digitalt signeret og krypteret mail. Det forhindrer nemlig, at uvedkommende kan få kendskab til eventuelle fortrolige oplysninger i korrespondancen.

Klage for en anden

Hvis du klager for en anden, skal du sende en fuldmagt. Se hvordan her.

Link til klageskema

Link til Digital Post